66 løbere fra Herning Orienteringsklub deltog i den afgørende divisionsmatch i Vilsbøl nord for Thisted om, hvilken klub der skal repræsentere Nordkredsen i Divisionsfinalen i Sønderborg.
Før denne match lå 3 klubber lige. Det var Pan Århus, Silkeborg OK og Herning OK, hver med 4 point. Trods store anstrengelser lykkedes det desværre heller ikke i år for Herning OK at kvalificere sig til finalen. Med sejre over Ålborg og Silkeborg men nederlag til Pan Århus blev det til en andenplads i puljen.
Af individuelle resultater skal nævnes at Bjarke Refslund og Rune Jensen, som begge er H17-20 og med i elitegruppen, gjorde det så godt på bane 1, at de blev henholdsvis nr. 4 og nr. 9 på banen. Meget stærk løbet, da Pan stillede med nogle af landets bedste o-løber på denne bane.
På bane 2A, var det Ole Andersen, Hans Jørgen Vad og Jens Jørgen Jensen, som hentede gode point til klubben ved at blive nr. 4, nr. 8 og nr.9. På bane 2B løb Lucia Aagaard atter op til sit bedste og blev en flot nr. 2. Svend Erik Munksgaard løb en sejr hjem på bane 3A, hvor også Niels Nysom nr. 6, Frants Nielsen nr. 8 og Henning Larsen nr. 9 gjorde en god figur. Bane 3B havde Bodil Schultz som nr. 3 og Gitte Isen nr. 5. Bane 4 løb Carl H. Berg atter et flot løb og blev nr. 4 med Arne Lock på 10. pladsen. Bane 5 placerede formanden Kim Gottlieb sig på 4. pladsen, med ungdomsløberen Rune H Nielsen på 6 pladsen. På bane 6 var der også 3 i top 10 da Vibeke Gottlieb blev nr. 3, Jenny Kristensen nr. 6 og Irene Schmidt nr. 7.
På bane 7A var der Kristian F. Vad, Mark Mikkelsen og Frank K. Pedersen der hentede point, ved at blive nr. 6, 12, og 15. Bane 7B var det Hanne J. Rasmussen på en 10. plads, Anne Rose Aagaard på 11 og Anne L. Schultz på 12. pladsen der gjorde det bedst. Hos de helt unge på bane 8 løb Søren L. Schultz en flot 2. plads hjem, tæt forfulgt af Kåre Jensen på 4. pladsen og Jens Emil Aagaard på 5. pladsen. Her blev Mette L. Schultz nr. 9.
Næste store opgave for klubben, bliver næste weekend, hvor der løbes DM i kortdistance i Hjortsballe Krat, syd for Silkeborg. Mon ikke her ligger et par medaljer til klubben.
Lørdag deltog Mogens Hald og Rudi Schultz i 50 km o-løb i skovene omkring Silkeborg. Med start i Hørbylunde, over Løgagerskov, Gjessø Skov, over til Silkeborg Sønderskov. skov og skiftezone på Knøsen skulle man havde man tilbagelagt 23 km ; men ved nærmere opmåling af ruten var den 28 km, så løberne kom ud på en tur på 55 km i stedet. Efter skiftezonen havde man en rundstræk på 5 km, før det atter gik ud i skovene omkring Himmelbjerget. En god tur ud i Ry Sønderskov og Nørreskov og tilbage til Himmelbjerget, og afslutning på Knøsen. Turen blev vundet på 9 timer og 56 minutter og Mogens Hald brugt knap 12 timer. Rudi Schultz blev taget ud af løbet, da han var medhjælper og man pludselig manglede folk til at samle poster ind. Til sammenligning kan nævnes, at sidste mand var først i mål kl. 2.30 om natten, hvor de startede kl. 8 om morgenen.
Mvh. Leif Olsen