Til forsiden

Orienteringsløb i nattens mulm og mørke

Med den aftagende sommer starter en af orienteringsløbets specielle discipliner, natorienteringsløbet.  Der bruges fortsat kort og kompas men om natten bliver udstyret suppleret med en pandelampe.  Det er en lidt anderledes måde at løbe orienteringsløb på, man er nødt til hele tiden at vide præcist hvor man er, for det kan være lidt vanskeligt at finde tilbage på kortet hvis man mister orienteringen om natten.  

Det skete ikke for Herning OK’s løbere, som startede ud i nattens udfordringer på sæsonens første natorienteringsløb i Linnebjerg, et mindre, men kuperet skov- og lyngområde øst for Sunds.  Det blev til sejre i 7 af de 13 klasser, og der var således hjemmebanesejre til Kristian Fenger Vad (beg),  Gitte Isen D35-44, Inger Knudsen D45-, Jens Jørgen Lyngaa H/D17B, Torbjørn Gasbjerg H21A, Lars Klode H21B og Kenn Kristensen H35-44. 

Herning, den 31. august 2001
Jørn Bertelsen
Herning OK

Til forsiden