En
hel busfuld orienteringsløbere til DM på Bornholm
1 guld og 2 sølv medaljer til Herning OK
Med
ca. 1000 af landets bedste orienteringsløbere til start blev der i weekenden
konkurreret om de mest eftertragtede danske mesterskaber.
Herning OK var repræsenteret med ca. 50 godt forberedte løbere og man
kunne derfor sende en fyldt turistbus til solskinsøen.
Beklageligvis havde vejrguderne besluttet sig for regnvejr hele
weekenden. Den
silende regn gjorde ikke orienteringen lettere i de bornholmske bakkede skove.
Det var et terræn, der bød på svær orientering, men det er også
under sådanne betingelser, at de bedste orienteringsløbere kan kåres.
For
Herning OK’s vedkommende blev det ikke uventet til guld og et dansk mesterskab
til Inger Knudsen i klassen D60.
Endnu et vinderløb i en efterhånden imponerende lang række, og det
blev i øvrigt også i de ældste klasser, at Hernings løbere klarede sig
bedst. Det
blev således til en sølvmedalje til Jens Jørgen Jensen i den stærke H50
klasse og ligeledes kunne Inga Andersen smykke sig med sølvmedaljen i D65
klassen. Det
kunne nemt være blevet til flere medaljepladser for flere af Herning-løberne,
der dog endte umiddelbart uden for medaljetagernes rækker.
Til
lørdagens stafetmesterskaber måtte Herning i år nøjes med lige ved og næsten,
idet man besatte 3 fjerdepladser i klasserne D150, H35 og H50.
I den sidstnævnte klasse var det særlig ærgerligt, idet holdet førte
helt frem til en af de sidste poster, som herningløberen desværre bommede.
Dansk
mester i H21 blev Carsten Jørgensen, Tisvilde Hegn OK, og i D21 blev det Yvette
Baker, Farum OK.
Begge de nykårede danske mestre har flere verdensmesterskaber på
rekordlisterne.
Venlig
hilsen
Jørn
Bertelsen
Herning OK